Åbningstider

Hverdage: kl. 6.30 - 18.00
Lørdage & søndage kl. 7.00 - 16.00

Om Søren Bager

Vores filosofi er, at et godt brød bagt med omtanke, leveret med service baseret på ægte interesse for dine behov – det skaber glæde!

Søren Bager i dag

Søren Bager ejes og drives af bagermester Søren Nielsen, udlært i Slangerup i 1991 og Maja Bøhn, cand. Merc fra CBS i 2004 og certificeret coach fra Manning Inspire.

Positiv energi

Vi har i dag 30 ansatte fordelt på bageri, butik og rengøring. Alle vores ansatte gør en unik forskel – og det er vigtigt for os, at hver især er glade for at gå på arbejde hos os. På den måde er den positive energi i top, og det kan mærkes i produktionen, i atmosfæren i butikken - og det smitter!

Vi er medlem af Københavns Bagerlaug, hvis fornemste opgave er at værne om de gode, gamle håndværksmæssige traditioner og være vejviser for forbrugeren ved at stille strenge krav til de bagere, der får lov at bruge skiltet. Vi er også medlem af Bager og Konditormesterforeningen i Danmark (BKD) og af Bagergruppen, som er en indkøbsforening af uafhængige bagere.

Historien kort fortalt

Søren har villet være bager, siden han som 14-årig arbejdede som avisbud i Slangerup. Varmen, duften og stemningen, som drev ud fra den lokale bagers vinduer om natten, gjorde Søren fast besluttet, og i 7. klasse startede hans første praktik i den bager, som senere skulle udlære ham.

I flere år inden åbningen af Søren Bager i Holte arbejdede Søren som vikarbager i danske bagerier over hele landet, og lærte en masse om, hvad kvalitet er og ikke er. Under et ophold i Californien i forbindelse med Maja's studier, arbejdede han for en dansk bager og fik for alvor lysten til at starte egen forretning.

Den unikke kombination af Majas cand. merc. i strategi, organisation og ledelse og Sørens livslange interesse for sit fag blev udgangspunktet for en god forretningsplan og udviklingen af konceptet for Søren Bager.

... en oplevelse

Vi vil til enhver tid kunne være glade og stolte af vores produkter og betjening. Det er selve essensen i udviklingen og produktionen af vores brød og kager.

Det er også omdrejningspunktet i vores rekruttering og oplæring af medarbejdere. Alle ved, at det vigtigste er, at du går glad ud af vores dør.

 

logo ny